Advokatfirmaet Krebs, med møderet for Højesteret, har specialiseret sig i personskadeerstatning og erhvervsret.
Vores mangeårige kompetence og indsigt inden for netop disse to områder garanterer vore kunder en rådgivning af høj faglig standard.
I sager om personskadeerstatning tilbyder vi en helhedsorienteret rådgivning om mulighederne for at få erstatning, forsikringsydelser, fleksydelser, pensioner mv.
Gennem et mangeårigt arbejde med netop erstatningssager har vi oparbejdet et meget stort erfaringsgrundlag, som gør os i stand til at yde en optimal og personlig rådgivning uanset om det drejer sig om en trafikulykke, arbejdsulykke, fritidsulykke eller en patientskadesag.
Når det gælder virksomhederne, lægger vi vægt på at opnå et indgående kendskab til kunderne og deres brancheområder. Vi er i praksis virksomhedernes daglige juridiske sparringspartner og yder på den baggrund altid en kvalificeret, juridisk rådgivning i alle de erhvervsretslige spørgsmål, en virksomhed kan komme ud for. Vi er et mindre firma, og kan naturligvis ikke have specialkendskab til alle områder, hvorfor vi i vidt omfang trækker på et veludbygget netværk af andre specialister.
I alle sager er det vores ambition at være tilgængelige. Sagerne behandles efter en individuel vurdering, og der holdes tæt og løbende kontakt med kunderne.
Vi er altid til rådighed for en uforpligtende indledende drøftelse og behandler sager landsdækkende over telefonen og pr. e-mail samt gennem personlige møder her på kontoret eller i den landsdel, hvor kunderne har adresse.